Ladestander kursus

Få det bedste fra to verdener i dette samarbejde mellem EUC Nords el-afdeling og Autobranchens Udviklingscenter. Kurset henvender sig til elektrikeren, mekanikeren eller forhandleren som vil have mere viden om installation af ladestandere og hvad der kan opstå af problemer undervejs. Kurset er et 2-dages kursus med løbende tilmelding – dato fastsættes når vi har nok tilmeldinger. Tilmelding til Tanja Pilgaard på: Tlf. 7224 6414 Mail: tpi@eucnord.dk LÆS MERE OM KURSET PÅ NEDENSTÅENDE LINK Ladestanderkursus 2025 beskrivelse

VI VANDT…

…AUTO AWARDS 2024 for årets tekniske uddannelse!!! Det var med stor ydmyghed og stolthed at Uddannelseschef Jesper Clausen sammen med Uddannelsesleder Morten Aagren Porsmose tirsdag aften stod på scenen i Cirkusbygningen i København og modtog årets Auto Awards 2024. Vi vandt den flotte pris ved Auto Awards for årets tekniske uddannelse. Det er en stor præstation, som viser, at vores skole ikke kun leverer høj faglig kvalitet, men også har en stærk fællesskabsånd og en vision, der inspirerer både kursister og branchefolk. En særlig tak til kursisterne og samarbejdspartnerne for at have stemt og anerkendt vores indsats. Fundamentet for denne succes er undervisernes, værkstedsassisternes og sekretærernes faglige stolthed og engagement for Autobranchens Udviklingscenter. Uden deres utrættelige arbejde og dedikation til undervisning og service kunne denne pris ikke være opnået. Denne anerkendelse er ikke bare en hyldest til fortidens arbejde, men også en motivation til at fortsætte med at uddanne teknikere, mekanikere og karrosserifolk med samme høje standard. TAK Med venlig hilsen Jesper ClausenUddannelseschefTlf. 7224 6480

X-tra hold til opfølgningskursus 2024 for Autoteknikere og Dieselteknikere

Vi har oprettet et ekstra hold for færdiguddannede Auto- eller Dieselteknikere, så nåede du ikke at få en plads i foråret, så skynd dig at få dig tilmeldt via dette link: voksenuddannelse.dk Kurset er beskrevet i nedenstående link, her vil du også kunne finde tidspunkt, pris og øvrige betingelser: Opfølgningskursus 2024 for færdiguddannede Autoteknikere og Dieselteknikere Ring eller skriv til Tanja Pilgaard for yderligere information. Tlf: 7224 6414 Mail: tpi@eucnord.dk

Autotaks / FORSI

NYHED! Få mere viden om Autotaks / FORSI På dette kursus vil du lære at beregne skader korrekt så du undgår over- eller underestimering af skaden. Dette sikrer, at ressourcer som tid og penge ikke spildes unødvendigt. 1-dags kursus afholdes den 16.05.2024 Tilmelding til Tanja Pilgaard på: Tlf. 7224 6414 Mail: tpi@eucnord.dk LÆS MERE OM KURSET PÅ NEDENSTÅENDE LINK Autotaks / Forsi 2024 beskrivelse

Varmepumpekursus

NYHED! Få mere viden om varmepumpesystemer på el-biler med dette 2-dages kursus for mekanikeren. Afholdes den 29.04. – 30.04.2024 Tilmelding til Tanja Pilgaard på: Tlf. 7224 6414 Mail: tpi@eucnord.dk LÆS MERE OM KURSET PÅ NEDENSTÅENDE LINK Varmepumpe 2024 beskrivelse

Classic Tech

Classic Tech Classic Tech henvender sig til kursister der er udlært mekanikere og er i arbejde på et autoværksted der servicerer klassiske biler. https://www.motormagasinet.dk/article/view/895923/nyt_kursus_for_mekanikermekanikere Kurset sættes i gang, når vi har tilmeldinger nok til et hold. Ring eller skriv til Sonja Jørgensen for yderligere information. Tlf. 7224 6411 Mail: sj@eucnord.dk LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ NEDENSTÅENDE LINK Classic Tech 2023 brochure

Indvielse af nyt værksted

Tirsdag fik vi indviet de nye lokaler hos Autobranchens Udviklingscenter. TUSIND TAK til de mange af vore samarbejdspartnere, kolleger og venner af huset der kiggede forbi til et par hyggelige timer. https://www.motormagasinet.dk/article/view/894647/auc_er_klar_til_at_undervise_flere_i_elbiler  

Temaaften om samarbejdet med forsikringsselskaberne

Onsdag den 21. september afholdte Autobranchens Udviklingscenter temaaften omkring opgørelse af skader i samarbejde med DBR dansk bilbrancheråd. Til aftenens arrangement deltog 58 fra værksteder i hele Nordjylland. Aftenens tema var blandt andet opgørelse af skader i forsi samt fokus på hvordan vi kan få penge på skades arbejde fremadrettet, på trods af større og større pres fra forsikringsselskaber og kunderne. De stigende omkostninger på værkstedet med hensyn til varme og forbrugsmaterialer, gør at værkstederne skal være mere opmærksomme på at få gjort skaderne rigtig op, samt få alle tillæg med på taksator rapporten.    Finn Larsen fra DBR viste de forskellige funktioner i autotaks som er med til at hjælpe, at få opgjort skaden korrekt, og hvordan man eventuelt kan få et energitillæg med på rapporten.   Autobranchens Udviklingscenter havde også et indlæg om hvad man skal være opmærksom på, af hensyn til kalibrering af radar og kamera. Det er vigtigt at disse ting bliver kalibreret korrekt i forbindelse med skader og ved udskiftning af komponenter, men det er også vigtigt at man får kalibreret på visse modeller efter en sporing.    Til arrangementet var der også en del indlæg fra deltagerne om, hvor svært det nogle gange er, at få penge for det stykke arbejde man har udført, det giver store frustrationer for de reparatører der gerne vil gøre deres arbejde fagligt korrekt. Til slut blev alle enige om, at der skal følges op på dette arrangement, med en aften mere hvor der vil blive fulgt op på de sidste ting. Alt i alt en rigtig god aften med masse af indlæg og gode diskussioner.  

Autobranchens Udviklingscenter udvider

Ny udvidelse af Autobranchens Udviklingscenter Nye kunder kræver plads på trods af stor udvidelse i 2019. Nye 1.000 kvm er på vej og er klar til efteråret. Håndværkerne er så småt gået i gang. De har også travlt, da den nyeste udvidelse af Autobranchens Udviklingscenter på kvm. 1.000 skal være klar til undervisning i efteråret. Det drejer sig om nye værksteder og undervisningslokaler og for at holde omkostningerne nede har man valgt at renovere en række smedeværksteder i umiddelbar nærhed af de eksisterende AUC-værksteder i stedet for at bygge nyt. Uddannelseschef Jesper Clausen forklarer: – AUC er jo en del af en stor erhvervsskole – EUC Nord – og nu flytter vi lidt rundt på uddannelserne, så AUC kan få den plads de har behov for. Vi har fået nye kunder og interessen for hybrid- og elteknikeruddannelsen er stadig meget stor, så vi regner med at fylde de nye lokaler op med det samme. De 3 nye kunder er Fiat, Alfa Romeo og Jeep og de kommer med mere end 350 teknikere, som alle skal have en uddannelse hos AUC. To lærere fra AUC har allerede været i Torino hos Fiat for at blive trænet i den nye el og hybrids bilsplatformer på Fiat, Alfa og Jeep så  de kan planlægge undervisning af Fiat-, Alfa- og Jeep -teknikerne, som kommer fra hele Danmark. Jesper Clausen fortæller om de overvejelser man har gjort sig før man tog beslutningen om den nye udvidelse: – Vi har gennemgået en hel masse forskellige forslag for at skaffe plads til flere kunder – tilbygning, outsourcing, filial på Sjælland osv. Men vi endte altid med at være enige om at vores kunder kommer fordi de godt kan li’ vores rammer, vores undervisere og den måde vi gør det på. Og det gør vi bedst i Frederikshavn, så derfor holder vi al vores undervisning her. Det er gået stærkt med væksten hos AUC i de seneste år, hvilket især skyldes den store efterspørgsel på kurser i hybrid- og elbilsteknik. Det har det efterhånden gjort hos AUC i nogle år, og de er kendt for at være ledende i Danmark på området for autokurser. Før sidste udvidelse i 2018 var kapaciteten hos AUC 40 kursister pr. uge. I 2018 blev centret udvidet, således at der blev plads til 60 kursister pr. uge, og her i 2022 udvides med yderligere 20 kursister pr. uge. Det vil sige, at kapaciteten bliver fordoblet i forhold til 2018. I 2023 forventes således et kursistantal på 3200 pr. år.